Kl. 21:00 Fast Gallows
Kl. 22:00 LA Prostitutes
Kl. 23:00 Bullet Train Blast
Bullet Train Blast er et hårdtslående, højt spillende, energipumpet rock’n’roll band med attituden helt fremme ved scenekanten. I 2009 kom bandets debut CD, Second Chance, på gaden. Palden fik 4 Gaffa-stjerner og følgende ord me dpå vejen: ’Debuten fra århusianske Bullet Train Blast kommer som kaldet til alle Guns 'N Roses-fans, der oven på Chinese Democracy hænger slemt skuffede med næbbet.’
Bandet skyder fra hoften med en cocktail af ørehængende omkvæd og rockende guitar riff’s. Der er dømt Jack Daniels og lavt hængende guitar når bandet indtager scenen.
L.A. Prostitutes har siden grundlæggelsen i 2007 haft fokus på fest, ballade og ikke mindst gode melodier. Og de 4 barndomsvenner fra Svendborg fortsætter ufortrødent. Igennem de sidste par år har L.A. Prostitutes arbejdet intenst på at få cementeret deres navn fast på den danske rockscene, og har leveret højenergiske koncerter på et utal af danske spillesteder og festivaler.
Fast Gallows spiller rock af den gamle skole, og præsenterer iøvrigt sig selv således: "Uden tidens prætentiøse frygt for klichéer skriver Fast Gallows rocksange, som det var meningen de sku’ være: med masser af energi, den gode melodi, guitarer og volume! Og ja, de har klichéerne med sig: Den gale trommeslagter, rockbrødrene, den onde bassist, og i det hele taget den rygende-spyttende-potentielt-farlige-rock-arritude ... og det hele med et glimt i øjet.